mandag den 15. december 2014

Savnet til pelsbunken....

Er meget stort når man nærmest sidder på den anden side af jorden...

Jeg er i gang med at læse en PhD., og i den anledning har jeg været så heldig at skulle til Thailand (Bangkok) og præsentere nogle forskningsresultater. Det er første gang at jeg har skulle af sted på en stor udenlandsk konference! Og når nu man er i Thailand, og er fløjet hele denne lange vej herned, ja så kan man jo lige så godt holde lidt ferie....

I skrivende stund befinder jeg mig på et hotelværelse i midten af Bangkok, og havde ikke troet af savnet til min lille pelsbunke skulle være så stort! Og så var jeg jo alligevel godt klar over at jeg nok ville savne hende uendeligt når jeg var af sted... I alt 13 dage! Ind til nu er det længste jeg har været væk fra hende en weekend, og max 6 dage.... Nu, godt en uge efter jeg rejste, er savnet ved at blive stort..
Inden det skønne lille væsen indtager ens hjerte og hjem kan man ikke forestille sig at en hund kan betyde så meget for en - men sådan er en ishund... De er det bedste, de mest trofaste, det kærligste - De er alt! Heldigvis så lettes savnet af at min dejlige mand (som er mindst lige så savnet) sender billeder til mig af vores lille vaps...

6 dage - Så kommer jeg hjem lille Visna....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar